Vi vil gerne informere dig om nogle af de ændringer, som du vil opleve ved brugen af ParkMan.

Øget sikkerhed
Den nye EU-lovgivning, som kaldes PSD2: Betalingstjenestedirektivet 2, trådte i kraft i september 2019. Formålet med PSD2 er at gøre online og mobile betalinger endnu mere sikre, hvilket selvfølgelig er en god ting! Da der, i september 2019, fortsat var tekniske begrænsninger, som banker og betalingstjenester skulle arbejde på, vil PSD2, for alvor, træde i kraft 1. januar 2021.

Hvordan påvirker dette ParkMan?
Fra Januar 2021 vil der være et ekstra trin, når du skal opdatere dine betalingskortoplysninger i ParkMan og andre online tjenester og apps. Dette trin kaldes Stærk kundeautentifikation. Det er en måde for bankerne at verificere, at det faktisk er dig, kortindehaveren, som indtaster oplysningerne hos ParkMan. Du skal kun igennem denne proces en enkelt gang for hvert betalingskort, som du registrerer hos ParkMan. Hvordan du verificerer afhænger af din bank, men verificeringsanmodningen popper op, efter du har indtastet dine betalingskortoplysninger. Ofte kører processen ligesom hvis du skulle logge ind på netbank.

Venligst bemærk! Hvis opdateringen af dit betalingskort fejler, så lad være med at fjerne betalingskortet fra app’en. Du vil stadig være i stand til at bruge app’en så længe betalingskortet er tilknyttet din profil, og du kan prøve at opdatere betalingskortet igen senere. Vi arbejder på en løsning i samarbejde med bankerne, så du kan opdatere dit betalingskort.

Hvad så nu?
Vi ønsker, at denne overgang skal være så nem som muligt og har opdateret vores FAQ med en lille guide. Vi har også allerede aktiveret denne nye verificeringsproces i appen, så du kan bekræfte dit kort med det samme.

Har du spørgsmål til den nye forordning eller hvordan verificeringsprocessen fungerer, vil yderligere oplysninger være tilgængelige på din banks hjemmeside. Banken kan også besvare de fleste spørgsmål via deres kundeservice. Hvis du har ParkMan-specifikke spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte os via en af vores kanaler.